GRAFIKK.DK er et enmandsbureau - et såkaldt microbureau - bestående af én grafiker der varetager alle opgaver fra start til slut. Her er kunden i centrum, og ingen mellemled af sælgere, telefonpassere og key account managere. Det betyder reelt, at du kun behøver forklare tingene én gang til én person. Og hvem er så denne person?
Anja Korsgaard

37 år, kvinde, mor til 3 dejlige børn.
Bor med børnene og deres far på en nedlagt landbrugsejendom på Mors
hvor jeg også har mit kontor.
Udlært grafiker i 1998 og diverse efteruddannelseskurser.
Selvstændig siden 2006 ... bare fordi jeg ikke kunne lade være!
Mit motto: Grafisk design gør (også) en forskel
Teknisk info:
- Der arbejdes på pc, fortrinsvis i Adobe programmerne InDesign, Illustrator, Photoshop og Acrobat. Hjemmesider laves i CMS'et Bricksite ... eller andet, hvis du selv har en favorit.
- Mindre produktioner af produktblade, visitkort og plakater op til A3+ og 250 g papir køres digitalt fra egen maskine (Konica Minolta Bizhub C250).
- Til trykkerier, skiltefirmaer m.v. leveres færdige pdf'er med standard eller modtagerens farveprofiler, hvis de har sådanne.
- Billeder anvendes i RGB, og konverteres først i pdf-eksporten til CMYK.
Vektor-grafik og farver til flader og tekster defineres som udgangspunkt i CMYK
(eller Pantone v/spotcolor produkter)