Denne hjemmeside er under opbygning   ...   Se evt. gammel hjemmeside HER

Kunsten at drømme med åbne øjne
Kunsten at turde det uvisse
Kunsten at falde og lande i tillid
Kunsten at flyve videre når livet går i fisk

Kunsten at leve, at livet er noget vi leger
Ville du vise mig legens regler?

Vi flyver højt, dykker dybt. Alt. Sammen.
Et forsøg på at lære, se, være, le ve.
Bare. Et menneske.

// Anja Korsgaard

AKTUELT/UPCOMING:

IMPRO FAUNA

Koncertoplevelse - 16..februar 2023 kl. 20.00

Entré 50 kr.  (Vis studiekort og medbring én gratis gæst)
Dørene åbner: 19.30 -  Køb billet HER

Musikere: Anders Hvas Thomsen, Liisi Oja, Mikkel Eskesen, Thomas Cortes, Erik Lunde Michaelsen. Performer: Anja Korsgaard

---

Vinder af JazzDanmark prisen ”Årets Koncertoplevelse 2021”:

Impro Fauna er et Musikalsk bæredygtighedsprojekt, der har som mål at skabe fokus på alternative og “grønne” koncertoplevelser, samt at købe skov tilbage til den danske natur..

Impro Fauna koncerterne har det sidste år haft succes med afvikling af intime koncerter på Huset i Hasserisgade, 1000fryd, Langes Keramik og Center for Dansk Jazzhistorie. Disse koncerter har været afholdt så bæredygtigt som muligt, uden unødvendigt forbrug af elektricitet og fysisk reklame i form af trykt materiale. Der har været sparet på lys og lydanlæg, og der har kun været de nødvendigste forstærkere i brug for at kunne inkludere bl.a. elektrisk guitar og harpe.

Denne nytænkende og bæredygtige tilgang til koncertafvikling gjorde, at konceptet vandt “årets koncertoplevelse” til DMA jazz i 2021.


Start evt. aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret 95 kr

SER DU | JEG ER | BLÅ

Ord, ink og mærker fra årene 2018-2023

Spor af ord væver sig sammen i perlerækker og massivt gennemsigtige tæpper, der binder, omslutter og indrammer nyspundne historier om det jeg ser, det jeg gør, det jeg er i tsunamihøje bølger af sommerfuglestrejf og krampegråd.

Jeg mærker liv og skaber sammenhænge, der ikke findes. Jeg flyder ind og ud af luftkasteller skabt af drømmesyn, mareridt og lyserøde candyfloss-skyer. En surrealistisk parallelverden af sanseindtryk og titusind afveje, der hver især giver ingen mening, føles sande og virker plausible i splitsekunder.

FUGLEFLUGT - i form af frihed

Soloudstilling af Anja Korsggard - kurateret af Sandro Masai

TILGANG på Huset i Hasserisgade, Aalborg

2.-23. februar 2023

fri entre i hele perioden, åbent for besøgende i Husets åbningstid


Kvinde. Menneske. Levende væsen i bevægelse og kontakt. Sådan beskriver Anja blandt meget andet sig selv og sin kunstneriske praksis. Og det er ud fra hende selv i forhold til verden, at værkerne opstår. En kontinuerlig opdagelsesrejse og billedlig beskrivelse af liv, der udfolder sig når der ses.


Når noget ingen specifik form eller betydning skal have, kan det tillægges og fyldes op med alt. Et simpelt symbol kan gøres til et personligt subjektivt redskab, når mening søges og tillægges det ellers meningsløse. Værkerne er en invitation til at beskueren kan skabe og opløse en bred vifte af betydning og mening alt efter lyst og behov.


Gennem de seneste 10+ år har en gennemgående figur været den stilistiske grafisk simple “bird fish”- figur, der både, hverken eller er det ene eller det andet, og ofte består af skiftende konturer, strøg, fjer eller sammenfiltrede ståltrådsstreger.


“Bird” er også slang for “kvinde” og brydekampen med kønsnormer, seksualitet, moral (er, kan, skal, må og vil) er et omdrejningspunkt, som undersøges igen og igen. En undersøgelse i ord og billede med simple grafiske figurer, mønstre og former mod uordentlige strejf af flygtig bevægelse; et grænseland mellem det stringente og det flydende. Det bløde og det hårde. Det abstrakte og det figurative. Det indre og det ydre.

GIFT

Performance med gruppen P.S. (Postscriptum)

30. juli 2021 på Frederikshavn Kunstmuseum.  SE MERE


Støttet af Hjørring Kommune og Frederikshavn Kunstmuseum

Foto: Inge Tranter